Tegn på rotter

Har du opdaget tegn på rotter?

Det vil aldrig være rart hvis man tror man har fået rotter på besøg, så her er der nogle tegn du selv kan tjekke op på.


Hvis du finder tegn på rotter skal det anmeldes til kommunen!

Det er din pligt til at anmelde rotter
  • Det er lovpligtigt at anmelde rotter til kommunen, hvis du ser rotter eller tegn på rotter. Det gælder både udenfor, indenfor, på offentligt og privat område.
  • Du kan anmelde rotter til kommunen over telefon eller digitalt på det orange link længere nede
  • Rotter skal anmeldes fordi de kan bære på smitsomme sygdomme, er hurtig til at formere sig og ødelægger meget på deres vej.
  • Herefter vil man få besøg af den kommunale rottebekæmpelse.
  • Rottebekæmpelsen er gratis gennem kommunen. Man skal dog betale for reparation af sin egen del af kloakken. Uden for åbningstid kan en skadedyrsbekæmper indkaldes, men det er for egen regning!

Kilde: Anmeld rotter på borger.dk


tegn-paa-rotter-veksler-og-hul

Tegn på rotter udendørs

  • Rotter i kompostdyngen eller under kompostspanden – Finder du huller og gange med jord udskrab op i kompostdyngen eller op under kompostspanden kan det også være tegn på rotter. Det er et lunt sted at bo og nemt adgang til mad.
  • Rotter i brændestakken – Da rotter elsker at gemme sig lidt og have et tørt sted at bo, så kan brændeskuret være et fint sted at bo som rotte. Hold øje med løbespor. Rotter ser dårligt og benytter mange gange samme rute som bliver slidt til ved meget trafik.
  • Rotter der kommer fra kloakken – Hold øje alle steder over brønde eller kloaksystemet generelt med huller eller nedsunket jord.
  • Fliser eller asfalt synker ned – Ude i indkørslen hvor skelbrønden ofte befinder sig er det ikke unormalt at fliserne kan synke, hvis rotterne er i gang med at underminere jorden med deres rotte gange.
  • Rottehuller – Hvis du finder et rimelig stort hul, her snakker vi 5-12 cm i diameter (rotter) og ikke 2-3 cm (mus), så kan det være tegn på rotter. Rotter graver eller gnaver ofte huller i træværk, under hækken eller tæt på husmuren. Hvis du finder huller midt i haven kan det være mosegrise eller mus, hvilket også resultere i et mindre hul.
  • Hold øje med skraldespanden – Den store affaldsbeholder man næsten altid har stående udenfor kan nemt tiltrække rotter. En container er hævet op fra jorden og er faktisk et bedre alternativ, da rotten ikke så nemt kan komme i den.

Tegn på rotter indendørs

  • Lyde fra rotter – Rotter er aktive om natten. Kradselyde fra under gulvet, inde i væggen eller oven på loftet kan afsløre der er noget i vejen. Rotter kan komme med skrig og hvin.
  • Karakteristisk stærk lugt – Rotter lugter. Folk beskriver lugten som en blanding af ammoniak, svinestald og kloak. Kloaklugten kan skyldes at rotter ofte kommer ind fra et brud i kloakken.
  • Rottereder – Rotter yngler i reder som de bygger på steder de kan opholde sig uforstyrret, lunt og tørt. Inde i huset kunne det være under gulvet, oppe på loftet eller i en bunke af rod. Reden er en løs kugle som rotten bygger af forskellige ting den kan finde, såsom stof, avispapir, pap, plast og plantemateriale. Rottereden indeholder også ofte unger.
  • Rotteekskrementer (Rotte lort) – Se længere nede for beskrivelse af rotteekskrementer.
  • Fedtede overflader med brune spor – Rotter efterlader fedtede spor som har en brunlig farve. Sporene er af en blanding af urin og kirtelsekret, disse kaldes veksler. Rotter er dårlige til at se så de bruger vekslerne til at orientere sig og signalere til andre.
  • Gnavespor og skader deraf – Rottens tænder vokser hele tiden og gnaver derfor hele tiden i ting for at holde tænderne nede. Rotter kan gnave i mange forskellige typer materialer, såsom plast og træ, men ledninger er heller ingen hindring. Hvilket kan udgøre brandfare hvis der kommer brud på ledninger. Se billeder længere nede, for at se huller gnavet i gulvet flere steder i et hus.
  • Der har været dyr i skraldeposen – Små runde huller kan indikere der har været mus, hvorimod hvis posen er flænset kan der være tale om rotter.
  • Kommer op af toilettet – Rotten kan holde vejret i op til 3 minutter og er god til at svømme og møve sig gennem trange steder. Hvis du finder vand på brættet eller omkring toilettet flere gange, kan det være tegn på rotter der kommer op gennem vandlåsen og plasker rundt. Kradselyde fra rørene kan også forekomme.

Hvordan kan et rottehul se ud inde i huset?

Her er 2 eksempler på hvordan et par rottehuller kan se ud i et angrebet hus, hvor rotterne har gnavet sig igennem trægulvet flere steder i huset.

En rotte behøver ikke særligt meget plads for at komme igennem et hul, men den skal trods alt have lidt mere plads end en mus.

Rotter kan klemme sig igennem et hul på 2,5 cm i diameter hvorimod mus kun behøver 8 mm.

Hullerne på billederne er omkring 5 cm i diameter.


rottehul-trægulv

rottehul-trægulv-2

Hvordan ser rotteekskrementer ud?

Rottens ekskrementer findes langs de ruter rotterne ofte anvender.

Ekskrementerne findes ofte samlet i store klynger i de førnævnte områder,  såsom i rotternes løbespor.

Rotteekskrementer er brune eller sorte og cylinderformet.

Den brune rottes afførring er tykkere og lidt fladere i enderne, mens den sorte rottes afførring er mere spids i enden – ligner lidt et stort riskorn. 

Rotter skider mellem 40-80 lorte hver nat.

Ekskrementer fra den brune rotte er mørkebrune hvorimod den sorte rottes afførring er mørkere, mere sort i farven.


rotteekskrementer

Hvor store er rotteekskrementer?

Fra voksne rotter er de typisk ca. 17 mm lange og 6 mm tykke.

På billeder kan det nemt ses at ekskrementerne er formet som store riskorn.

Der vises en kapsel sammen med lidt rottelort for sammenlignings skyld.


rotteekskrementer-stoerrelse-kapsel

Har du brug for hjælp? Ring til en fagmand!

Er du så uheldig at du har fået rotter på besøg er det tegn på at der er et brud på kloakken.

Dette vil kræve en reparation og reparationer af kloakken skal udføres af en autoriseret kloakmester.

I første omgang foretages der næsten altid en røgprøve, derefter laves en TV inspektion af kloakken, så man kan finde selve bruddet på kloakledningen.

Når der er problemer med kloakken på din grund, fra skelbrønden og væk fra hovedkloakken er det dig som grundejer til at dække udgifterne.

Hvis du så har en udvidet rørskadeforsikring kan det klart anbefales at få kontakt til dit forsikringsselskab, så du kan få dækket omkostningerne i de fleste tilfælde. Tjek selv hvordan du er dækket.

Det kan også anbefales at få sat en rottespærre op i samme ombæring, når der er lukket op til kloakken og man har fat i et kloakservice firma.



Comments are closed.